Kronikker m.v.

En fejlsporing af indvandrerdebatten

 

Cepos har offentliggjort et notat med DREAM-gruppens beregninger, der viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 1 giver underskud. I 2010 på næsten 16 mia. kr. og i 2020 på ca. 14 mia. kr.

Man må gå ud fra, at formålet er at kvalificere en offentlig debat om indvandringens samfundsøkonomi. Det modsatte er desværre tilfældet.

Helt overordnet rejser Cepos´ notat mange flere spørgsmål, end det besvarer, og har både generelle og en række specifikke svagheder.

Den generelle svaghed består primært i, at notatet mangler basale oplysninger om de mest grundlæggende antagelser, der ligger til grund for beregningerne. Alene dette forhold gør det i virkeligheden helt uegnet til at kvalificere den offentlige debat, idet man som læser fuldstændig bliver overladt til sig selv på Herrens Mark med manglende information om beregningernes præmisser.

Det eneste sted i notatet, hvor Cepos løfter en lille smule af sløret for disse præmisser, står der: ”den samlede erhvervsfrekvens (for ikke-vestlige indvandrere) er antaget at falde frem mod 2018”. Men hvor meget den antages at falde oplyses ikke. Og hvad der er nok så vigtig, det forekommer ikke at være nogen rimelig antagelse.

Vi ved, at beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steg fra 36 % i 1997 til 55 % i 2009 (de sidste offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik), dvs. en stigning på 19 procentpoint, der svarer til en reduktion af beskæftigelsesgabet – det vil sige forskellen mellem danskernes og de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens – på 16 procentpoint. Vi ved endvidere, at denne markante fremgang har vist sig robust under finanskrisen. Fra september 2008, hvor ledigheden begyndte at stige, til januar i år, er antallet af ledige danskere steget med 114 %, hvor den for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kun er steget med 30 % – en forskel på hele 84 procentpoint. Eller med andre ord: de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har vist sig betydelig bedre til at undgå ledighed under finanskrisen, end danskerne har.

Vi ved også, at den største relative beskæftigelsesfremgang i 00´erne først og fremmest fandt sted indenfor de store flygtningegrupper. På kun 7 år, fra 2001 til 2008, blev somaliernes beskæftigelsesfrekvens øget med intet mindre end ca. 25 procentpoint, og det uden at den kom længere op end 39 %. Der er jo intet belæg for at antage, at en beskæftigelsesandel på 39 % skulle være den øvre grænse for den somaliske beskæftigelse i Danmark. Der ligger derfor et større eller mindre beskæftigelsespotentiale i den somaliske gruppe, der venter på at blive realiseret ved et nyt økonomisk opsving. Det samme gælder andre flygtningegrupper.

Med denne viden, hvad er så begrundelsen for at antage, at erhvervsfrekvensen vil falde frem til 2018? Det kræver unægtelig en god argumentation, som Cepos ikke fremlægger.

I stedet for åbent at fremlægge og argumentere for beregningernes grundlag, bruger Cepos en stor del af notatet til at komme med en række policyforslag, som Cepos mange gange tidligere har fremlagt: skatten skal ned, optjeningselementet skal styrkes, lavere mindsteløn eller indslusningsløn m.v. Handler det her om at blive klogere på indvandringens samfundsøkonomi? Eller handler det om at skabe en platform, hvor det igen bliver muligt for Cepos at fremføre velkendte liberale synspunkter? Det sidste er de i deres gode ret til, selvfølgelig, det er jo det, de er sat i verden for, men i sig selv kvalificerer det ikke den offentlige debat om indvandringens samfundsøkonomi.

Med hensyn til de mere specifikke svagheder ved notatet, er der først og fremmest 5 af slagsen.

For det første: Beregninger baserer sig på tal fra et 2006-niveau, der fremskrives først til 2010 og dernæst til 2020. Hvorfor har man ikke valgt et af de senere år? F.eks. 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrere var på 55.9 % – 6.8 procentpoint højere end i 2006, hvor den var på 49.1 %. Der er ingen forklaring på valg af 2006-niveauet.

For det andet regnes der på et øjebliksbillede, og det siger jo ikke siger noget om de indtægter, som der vil kunne skabes i fremtiden. Hvad er f.eks. de fremtidige økonomiske konsekvenser af, at flere og flere ikke-vestlige efterkommere er i gang med at tage en uddannelse, og at der i de ikke-vestlige hjem i de her år sker et socialt mobilitet uden lige, og hvor børnene kommer til at klare sig betydelig bedre end deres forældre? Notatet ser tilsyneladende bort denne sociale mobilitets betydning for indtjeningen i fremtidens danske økonomi.

For det tredje gøres der ikke opmærksom på, at beregninger af øjeblikket selvfølgelig påvirkes af, at den ikke-vestlige befolkningsgruppe lige nu er meget dårlig sammensat rent samfundsøkonomisk, fordi en stor del af gruppen er under 15 år. Det giver ikke overraskende store offentlige udgifter uden nogen tilsvarende indtægt, hvilket da også har fået professor i økonomi og økonomisk vismand, Michael Rosholm, til at udtale: ”Gruppen af indvandrere og efterkommere og danskere er slet ikke sammenlignelige. Havde man lavet en tilsvarende beregning for et udsnit af den danske befolkning med samme alders- og uddannelsesprofil, ville de formentlig også give underskud.” 2

For det fjerde belyser notatet kun de direkte konsekvenser for de offentlige indtægter og udgifter. Hvad ville vi i Danmark have gjort, hvis vi ikke havde kunnet trække ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ind som en arbejdskraftreserve under højkonjunkturen i dansk økonomi fra 1997 og frem til 2008? Hvad ville virksomhederne have tabt i økonomisk indtjening? Hvor meget vil omsætningen havde været gået ned? Hvor mange globale markedsandele ville være tabt?

Den administrerende direktør i DA. Jørn Neergaard Larsen, er ikke i tvivl: ”Havde det ikke være for indvandrernes og deres efterkommere entré på arbejdsmarkedet de seneste år, ville opsvinget for længst være forbi.” 3 Dansk Industri er helt enig: ”Havde det ikke været for integrationen og indvandringen af nye arbejdstagere til Danmark, havde vi stort set haft et uafbrudt fald i arbejdsstyrken siden slutningen af 1980´erne. Ligeledes ville de seneres års mangel på arbejdskraft havde fået meget uheldige følger i form af tabt vækst og velstand i Danmark” 4

For det femte inddrages fremtidens mangel på arbejdskraft ikke i analysen. Mange af de ikke-vestlige efterkommere, som er under uddannelse, og som hvert eneste år fremover vil starte på en uddannelse, vil blive et væsentligt bidrag til at levere den nødvendige arbejdskraft, når en økonomisk højkonjunktur igen vender tilbage, og når den danske afgang fra arbejdsmarkedet for alvor tager fart i fremtiden. Hvad ville de samfundsøkonomiske konsekvenser blive, hvis Danmark mistede dette ikke-vestlige bidrag til at dække behovet for fremtidens arbejdskraft?

Cepos flytter fokus væk fra de sidste 10-15 års erfaringer med dansk arbejdsmarkedsintegration, hvor det har vist sig, at de ikke-vestlige indvandrere under et økonomisk opsving har haft en større beskæftigelsesmæssig fremgang end danskerne, og at de under krisen ikke mister deres arbejde lige så hurtigt, som danskerne gør. At holde fast i denne erfaring er helt afgørende, når man skal vurdere den ikke-vestlige indvandrings fremtidige samfundsøkonomi.

Danmark har virkelig brug for en præcis debat om, hvordan det enorme samfundsøkonomiske potentiale, der ligger gemt i integrationen, kan bidrage til at skabe balance i økonomien. En sådan debat påvirkes af, om man i udgangspunktet ser arbejdsmarkedsintegrationen som fejlslagen eller som en succes.

Notatet fra Cepos styrker den første opfattelse, hvilket gør det velegnet til at slå på tromme for velkendte nyliberale policyforslag. Det har Cepos gjort før, og det er de som tidligere nævnt i deres gode ret til. Men klogere på indvandringens pris før, nu og i fremtiden er der desværre ingen, der bliver. Tværtimod.

Hans Lassen
Integrationskonsulent, foredragsholder og forfatter

Noter:

1 Cepos opererer med kategorien indvandrere fra ”mindre udviklede” lande. Det svarer stort set til kategorien ”ikke-vestlige” lande, som jeg og Danmarks Statistik bruger.

2 Mandag Morgen, den 14. februar 2011.

3 Agenda, nr. 8, den 24. april 2008.

4 Dansk Industri: Rekordstor fremgang for integrationen i Danmark, indsigt:, juni 2009 .


 Kronikker m.v.
En fejlsporing af indvandrerdebatten
Kronikker m.v.
Teater uden hovedperson
Jobskabelse for de svage ledige
10 gode råd til vellykket mentorsskab
Kulturradikalismen lever
Indvandrerne vil arbejde
10 nye bud på virksomhedstrategisk integrationsarbejde
Den politiske forbruger udvider vores demokrati
Samvittighedens århundrede
Det kan betale sig at gøre noget godt
Men det skete i de dage
Men det skete i de dage ..
Samvittigheden på dagsordenen

 
Louis Vuitton Outlet Louis Vuitton Outlet Louis Vuitton Outlet Cheap Jordans Cheap Jordans Louis Vuitton Outlet Louis Vuitton Outlet christian louboutin outlet Canada Goose Outlet Moncler Outlet Moncler Outlet Cheap Jordans Cheap Jordans Canada Goose Outlet Cheap Uggs Uggs Outlet Canada Goose Outlet discount louis vuitton Cheap Jerseys Louis Vuitton Outlet