Såvel i Danmark som andre vestlige lande har både forskningen og den politiske debat haft fokus på ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres utilstrækkelige inklusion på arbejdsmarkedet. Det har i det danske tilfælde haft så meget indflydelse, at det sjældent har været bemærket, at der også har været en meget stor fremgang i beskæftigelsen for såvel indvandrere som efterkommere. Fra 1996 til 2009 blev antallet af beskæftigede med en ikke-vestlig baggrund mere end tredoblet i absolutte tal. Beskæftigelsesfrekvensen gik frem med 23 pct. point, fra 34 til 57 pct. Og beskæftigelsesgabet mellem den danske og ikke-vestlige population blev næsten halveret, fra 41 til 21 pct. point.
Når man skal analysere barriererne for indvandreres og efterkommeres beskæftigelse, og hvordan de kan overvindes, er det derfor naturligt at fokusere på denne fremgang: Hvad var det, der lykkedes? Hvilke barrierer blev brudt ned? Nærværende ph.d.-afhandling stiller først spørgsmålet om, hvad der kan være af forklaringer på fremgangen fra 1996 til 2009, herunder om ændringerne kan ses som mere varige beskæftigelsesforbedringer.
Dernæst undersøges nærmere, hvad der blev af beskæftigelsesfremgangen under finanskrisen i 2009 og frem til 2016, hvor beskæftigelsesgabet blev udvidet med 4 pct. point. Hvordan skal denne udvidelse tolkes? Er det starten på en længerevarende tilbagerulning af beskæftigelsesfremgangen?